Mænd producerer 100 millioner sædceller hver dag. Kvaliteten af sæden har en stor indflydelse på muligheden for at opnå graviditet. På danske fertilitetsklinikker spiller sædkvaliteten en vigtig rolle i 20 % af alle barnløse par.
Når man får testet sin sædkvalitet og der er noget galt, så laver man en test til. En sædcelle skal bruge 2 – 73 dage på at modnes. Derfor bør der gå mindst 73 dage mellem tests, man anbefaler 3 måneder.
I gennemsnit indeholder 1 enkelt ejakulation 60 millioner sædceller pr. ml. Mindre end 10 millioner udgør et fertilitetsproblem.
Årsagerne til dårlig sædkvalitet varierer alt efter mandens sundhedstilstand. Febertilstande nedsætter kvaliteten betydeligt, en klamydiainfektion kan være årsag til at sædlederne er lukkede, og for høje varmegrader (over 35,5 grader) omkring pungen er årsag til at sædcellerne ødelægges. Så undgå sauna og varme bade samt stramtsiddende undertøj og bukser.
Mange kemikalier og giftige substanser i vores miljø mistænkes ligeledes for at have en negativ indflydelse på sædkvaliteten. Et evt. medicinforbrug bør checket for at have indflydelse på sædkvaliteten.
Mænd behøver ofte ikke nær så mange behandlinger som kvinder. Et sted mellem 6 og 10 behandlinger og derefter 1 gang om måneden. Kostplan og kosttilskud bør følges i hele behandlingsperioden. Efter 3 – 4 måneder kan man få foretaget endnu en sædprøve. Yderligere behandlinger kommer naturligvis an på resultatet af prøven.
