Prostata eller blærehalskirtelen, som den hedder på dansk, er en del at det mandlige forplantningssystem. Kirtlen danner sædvæske, som ved udløsning blandes med sæden fra testiklerne. Kirtlen findes kun hos mænd, og er placeret under blæren og omkranser hele urinrøret. Den er normalt på størrelse med en kastanie, men kan vokse, hvis den bliver betændt eller forstørret. Med alderen sker det for de fleste mænd, at prostatakirtlen begynder at vokse og som følge deraf med tiden kan give vandladningsbesvær. Faktisk kan man sige, at prostatakirtlen er placeret et lidt uheldigt sted, når så mange mænd er besværet af den, fordi den ved forstørrelse udøver et tryk på urinrøret, som passerer igennem den.

Væksten af prostata er i sig selv ufarlig og tilstanden betegnes ”godartet forstørrelse af blærehalskirtlen”.

Årsagen til at prostata vokser kan være betinget af stillesiddende arbejde, tilbageholdt vandladning samt stress. Nogle forskere mener, at forandringerne skyldes forholdet mellem det mandlige og kvindelige kønshormon hos manden. Kaffe, alkohol, tobak og dehydrering kan også være irritationskilde til forstørret prostata.

Sådan føles forstørret prostata:

  • Slap urinstråle
  • Afbrudt vandladning, så man skal bruge flere forsøg på at tømme blæren
  • Svie eller smerter ved vandladning
  • Besvær med at få startet vandladningen selv om man har trangen til at tømme blæren
  • Problemer med pludselig vandladningstrang, således at man ikke kan holde på vandet
  • Efterdryp af urin efter vandladning
  • Hyppig vandladningstrang, både natlige og om dagen
  • Følelse af, at blæren ikke er tømt efter vandladning

Det er meget forskelligt, hvilke symptomer prostataproblemer giver, og det kan også variere hos den enkelte.

Zoneterapien har vist sig at være effektiv i behandlingen, sandsynligvis på grund af forholdet mellem kønshormonerne. Der arbejdes derfor på zoner for hormonsystemet samt i særdeleshed zonen for prostatakirtlen.